tracz.dk / Erik og Anette's side

REPUBLIKKEN, FREDSRIGET MOROKULIE

Pladsen og monumentet set fra jernbanen af.

Hvor kommer navnet MOROKULIEN fra?

Sveriges Radio sammen med Norsk Rikskringkringkastning lånte monumentpladsen i 1959 til underholdningsprogramet ”Över alle gränser (over alle grænser) med Lennart Hyland og Randi Kolstad.

Pladsen fik da navnet: Moro-kul-i-en. Navnet er sammensat af det norske: ” Moro” altså: morskab, sjov, førnøjelse, - og det svenske ” Kul” altså: sjov, skæg, fornøjelse,  ” i-en”, -altså: ”Sjov og fornøjelse i fællesskab”.

Man samlede penge til flygtningehjælpen – Röda fjädern –
med hvis hjælp man byggede en villa for en flygtningefamilie på monumentområdet.
Den fik navnet Lindblomsvillaen efter formanden for Svensk Freds- och skiljedomsföreningen.

Plads og monument set fra vejsiden af.

Fredsriket Morkulien Historik Gennem Kalmar-unionen i 1397 lagde Dronning Margrethe I grundlaget for det som skulle blive en stærk nordisk stat ved at Danmark, Norge og Sverige blev en union.


Allerede i 1448 gik Sverige permanent ud af unionen, og gennem en traktat af 1450 skulle Danmark og Norge være to ligestillede stater i union med fælles konge. Det endte med en total dansk dominans gennem hele middelalderen.


Sverige prøvede gennem lang tid og flere forsøg at ekspandere vestover ved at besætte Norge uden at det lykkes. Først efter at Danmark var gået i kompagniskab med Napoleon og dermed blev den tabende part ved Kielerfreden i 1814, blev Norge styret ind i en union med Sverige som varede helt til 1905.


Uanset hvordan man så på denne tvungne union, så førte dette i hvert fald til, at de mange krigssituationer mellem Norge og Sverige ophørte.


Kort over fredspladsen.

Monumentet

Den norsk-svenske union var baseret på en stor grad af selvstændighed for begge nationer, og det var i udgangspunktet en fælles udenrigspolitik og fælles konge, som bandt dem sammen. Efterhånden voksede den tanke frem, at denne unikke og fredelige måde at løse sine nabofejder på burde markeres overfor resten af verden. Tankerne om at rejse et monument dukkede op. Af det første initiativ kan nævnes at Eda kommunestyre i 1880 blev bedt om at tage stilling til et oprindeligt norsk forslag om at rejse et monument.

Ved den nordiske fredskonference 30-31 juli 1910 i Stockholm blev det besluttet at starte en indsamling til at rejse et fredsmonument på grænsen ved Eda. Beslutningen om at rejse monumentet blev taget på kongressen i Östersund året efter.

Som følge af unionsophævelsen i 1905 var der naturligt nok stor forskel på holdning og fremdrift på de to sider af grænsen. Der blev søgt om et tilskud på 2.000 kr. fra hver af landenes regeringer. Den norske bevilgede pengene omgående, mens den svenske gav beløbet efterfølgende, efter en behandling i Riksdagen mod et betydeligt mindretal.

Fra svensk side blev der samlet 17.000 kr ind fra 20.000 glade givere, mens der fra norsk side blev givet beløb på flere hundrede kroner fra enkeltpersoner. Der blev også fra svenske myndigheders side gjort forsøg på at hindre grundafståelsen. Men efter grunden blev købt kunne dette ikke forhindres.

Den svenske arkitekt Lars Johan Lehming vandt konkurrencen om udformningen. Det førte til at han i eftertiden mistede sit job som arkitekt for det svenske forsvar. Monumentet blev udført i hvid granit fra Iddefjorden, som er et andet grænseområde mellem de to lande.

Indvielsen

Indvielsen fandt sted 16. august 1914. Da var der gået 100 år siden de to nabofolk havde haft en åben krigstilstand. Unionen var opløst uden krig, og man havde vist verden hvordan konflikter kunne løses fredeligt.

Der var ventet 3.000 besøgende til festen – der kom 12.000. Fra norsk side var der tale af stortingspræsidenten Jørgen Løvland mens der fra svensk side var en tilsvarende hilsen fra biskop Henning von Schéele. Fra Norsk side kom der telegram med hilsen fra kongen og regeringen, men noget tilsvarende kom ikke fra svensk side.

Udviklingen videre

Efter indvielsen i 1914 var fredsmonumentet og fredspladsen mødested for en række større og mindre arrangementer i fredsregi. Dette varede frem til 190 da 2. verdenskrig satte en stopper for de fælles arrangementer, men som samtidig gjorde fredsmonumentet et et symbol for fred og tro på en bedre fremtid for mange.

Efter krigen skete der langsomt en udvikling af området og brugen af det. Et norsk-svensk radioprogram blev det som satte søgelyset fredspladsen og frembragte navnet MOROKULIEN som bruges på området i dag. Navnet favner geografisk langt mere end fredspladsen. Lennart Hyland fra Sveriges Radio og Randi Kolstad fra NRK var de centrale personer i programmet.

Som følge af denne opmærksomhed skete der en videre udvikling som kort skal nævnes her.

Der blev etableret en amatørradiostation i en af de gamle bygninger på området. Det var et norsk-svensk projekt som løber den dag i dag. Det har været populært i den store verden at have kontakt med radiostationen på grænsen. Eidskog kommune flyttede den gamle skytsstation Brennastua hertil i 1961, og sammen med Eda etablerede kommunen en fælles turistinformation her, med tilhørende campingplads.

Af kommercielle tiltag kan også nævnes at Svenske Freds- och skiljedomsföreningen byggede en restaurant og benzinstation på sit område, noget som var meget omdiskuteret og som skabte ufred mellem den norske og svenske fredsforening. Anlægget er senere solgt til private.

Efterfølgende blev det praktisk talt vanskeligt for både den norske og svenske fredsforening at drive området. Løsningen blev etaleringen af Fredspladsens venner – en forening som i dag står for tilsyn, pasningen og anvendelsen af fredspladsen efter at grunden blev solgt af Svenska Freds- och Skiljedomsföreningen og Norges Fredslag til respektive Eda kommune og Eidskog kommune i 2005.

Foreningen har blandt andet udviklet fredskonceptet videre gennem etableringe af en mindelund – den såkaldte Ministerlund – hvor tanken er at plane en træsamling for at minde om et fællesskab i fredens tegn.

RADIOSTATIONEN

Eidskog kommune flyttede den gamle skytsstation Brennastua hertil i 1961

Under den 2. verdenskrig blev monument-pladsen respekteret af de tyske soldater. Det var den eneste plads, hvor der fandtes nogen som helst mulighed for, at et norsk-svensk par kunne gifte sig. Efter krigsafslutningen i 1945 kom Folke Bernadotte til et fredsmøde som samlede 13.000 tilhørere. Han var da fornyeligt kommet hjem fra Tyskland, hvor han arbejdede med krigsfangeudveksling.

Det lille fredsrige Morokulien tager fortsat imod mange besøgende fra hele verden. Der kommer årligt ca. 100.000 besøgende til fredsriget, hvoraf ca. 70.000 af dem også finder vej til Infocenteret. Infocenteret blev bygget i 1996 midt på grænselinien, som er tydeligt markeret i både gulv og tag. Her gives både norsk, svensk og morokulisk turistinformation og man sælger også de Morokuliske pas. I bygningen findes der også to konferencelokaler (Margarinsalen og Hylands Hjørne) samt Grænsetjenesten som hjælper mennesker i begge lande med at finde arbejde på den anden side grænsen og at udrede vedr. Love og regler, i tilfælde hvor Norge og Sverige har forskellige regler. Uden for Infocenteret har svenske og norske Vej-værker anlagt to regulære og velordnede rastepladser til rådighed for alle besøgende i biler.



Morokulien Camping:

J. Pelle 25.08.2020 11:02

Jeg viste en del om Morokulien i forvejen da jeg som radioamatør her besøgt radio hytten på min vej ind i Norge til min utallige besøg i Hedmark området.

Nyeste kommentarer

12.01 | 15:01

Hej. Jeg har en sort Ravnild keramikfigur af afrikaner på hug med bue og ...

07.01 | 10:09

Jeg har et stort skønt fad betegnet: Stensværmerne af Svend P. Jørgensen.

25.08 | 11:02

Jeg viste en del om Morokulien i forvejen da jeg som radioamatør ...

14.01 | 15:25

hej Lonnie.Jeg har også kendt din far ,da jeg kom i familien et par år...